Om os

Historien

Ravning Børste- & Maskinfabrik A/S er en velrenommeret familieejet virksomhed, som blev startet i 1967 af Jørgen Pedersen. Jørgen påbegyndte produktion af børster, på hans hjemmeadresse i Ravning i 1967. Deraf navnet Ravning Børste- & Maskinfabrik A/S.

Hurtigt voksede fabrikken, så det blev nødvendigt at udvide. I den forbindelse flyttede Jørgen fabrikken til Give, men bibeholdt navnet Ravning Børste- & Maskinfabrik A/S. I dag ligger fabrikken i Give i Midtjylland.

I 2004 købte Mikael Hall fabrikken. Der blev straks iværksat en renovering både af bygninger og produktion.

Ved hjælp af robotteknik og automatisering af processer blev firmaet løbende moderniseret og produktionen opgraderet. Firmaet er over de godt 50 år det har eksisteret, gået fra at producere enkelte børster som blev lavet i hånden, til i dag at lave lange serier med titusindvis af børster.



Strategien

Firmaets strategi er en kontrolleret vækst, altid med fokus på den bedst mulige kvalitet og kundeservice.
Gennem et nært samarbejde med vores kunder, til stadighed at udvikle nye børster, til gavn for kunder og med miljø i fokus.
Senest i 2019 er der bygget endnu en ny hal, og et nyt børsteanlæg er blevet installeret i produktionen.

 

 

Miljøet

Cirkulær økonomi er målet, og vi har i mange år blevet arbejdet målrettet på at genvinde så meget som overhovedet muligt. EU’s kemikalielovgivning er vi meget opmærksomme på. Vi benytter ikke nogen kemikalier, der er omtalt i EU’s kemikalielovgivning REACH


Miljøvenlig produktion er en af vores kerneområder. Udover at vi i vores produktion er uhyre opmærksomme på unødigt spild, har vi også installeret strøm- & energisparende maskiner, lys og bygninger er renoveret.


Vi har et udbygget system til affaldssortering. I 2012 anlage vi en decideret affaldssorteringsplads bag fabrikken. Vi har forskellige containere opsat til de forskellige affaldstyper. Herunder alle typer plast, stål, pap m.v. Derfor kan vi også tilbyder vores kunder afhentning af brugte koste, således at vi kan sortere og bearbejde affaldet korrekt, hvis ønsket.
Vi benytter hvor muligt genanvendeligt materialer. F.eks. bruger vi genbrugs- plast og pap.

 

 

Kvalitetssikring

Vi tager kvaliteten af vore produkter seriøst og kontrollere på forskellig vis, at det producerede lever op til vores høje standard.
Vi arbejder med mange forskellige stikprøver og slidtests på børsterne. Bland andet har vi et samarbejde med lokale entreprenører som afprøver og tester nye produkter for os, således at vi kan teste holdbarheden direkte på udendørs maskiner.

Vi arbejder i øjeblikket med proces optimering og 5S.
Vores mål er er ISO-certificering i 2020.